Koncerter
Arkiv Download Koncertliste som PDF RSS Feed

9. Sep

10. Sep

14. Sep

16. Sep

17. Sep

18. Sep

24. Sep

28. Sep

30. Sep

1. Okt

2. Okt

7. Okt

9. Okt

9. Okt

15. Okt

16. Okt

19. Okt

20. Okt

21. Okt

22. Okt
Zar


23. Okt

23. Okt

24. Okt

26. Okt

28. Okt

29. Okt

30. Okt

30. Okt

4. Nov

5. Nov

6. Nov

6. Nov

7. Nov

11. Nov

12. Nov

13. Nov

13. Nov

15. Nov

16. Nov

18. Nov

19. Nov

20. Nov

26. Nov

2. Dec

4. Dec

4. Dec

10. Dec

17. Dec

18. Dec

26. Dec

Smalle Festival

Dato: Fredag d. 3. Sep
Tidspunkt: 15:00
Forsalg / Dørpris: GRATIS
Web: http://www.facebook.com/?ref=logo#!/pages/Smalle-Festival/112963588680?ref=ts
Lyt på myspace: http://www.myspace.com/smallefestival
Siddende/Stående Stående

  

BEMÆRK ÆNDRINGER I PROGRAMMET! TOTO JAM SPILLER KL 16.30 I STEDET FOR KL 18.00 OG FOLK FRIENDS SPILLER KL 18.00 I STEDET FOR KL 16.30. SE DET NYE PROGRAM LÆNGERE NEDE PÅ SIDEN.

 

Fermaten åbner igen i år efterårssæsonen med en gratis festival.

To dage, hvor vi på pladsen ude foran viser bredden i den musik, vi præsenterer resten af året indendørs.

Fra jazz til hård rock. Fra folk til elektronisk pop. Fra os til jer!
Kom og nyd musikken – også gerne alle de navne du ikke kender endnu.
Fermaten står inde for det hele og garanterer, at du vil få en oplevelse.
...og måske også få udviddet din horisont lidt.
 
Smalle Festival præsenteres i samarbejde med Herning Kommune, Kulturelt Samråd i Herning, Herning City MidtFolk, Blues 21:21, MoorJazz, Tuborg, Koskenkorva, Club Black og en lang række butikker i den vestlige ende af Herning.

PROGRAM FREDAG
15.00    DJ spiller musik fra fermatens efterår   
15.30    Officiel åbning af Smallegades nye belægning   
16.00    John, som han var - John Mogensen
16.30    Toto Jam - Pop
18.00    Folk Friends - Folk
19.30    Surf In Stereo - Jazz / rock
21.00    Thee Attacks - Rock / surf
22.30    Dokkedahl/Dixen - Electronica / Djing

PROGRAM LØRDAG
10.30    Morgenblues m. Mike Andersen - Blues
12.00    Mette Nygaard Mikkelsen - Singer/songwriter
13.00    Jazz cat - Trad. Jazz
14.30    Nabiha - Pop
16.00    Spin The Model - Powerpop
17.30    One Eyed Mule - Folkrock
19.00    Rufus Spencer  
20.30    Black City - Rock
22.00    Headbangers Ball indendørs på Fermaten - Metal (entré)

 

 

toto jam
TOTO JAM

TOTO Jam blev i 2007 dannet med baggrund i en stor kærlighed til den helt specielle symfoniske –rockede stil, som TOTO har lanceret over en næsten 30 års periode.

 

Denne fantastiske blanding af velkomponeret rock blandet med ømme ballader har gennem mange år været vores ønske at spille, når tiden og kræfter var til det.

 

TOTO Jam består af en blanding af meget erfarne musikere fra hele landet samt unge sangere, der her får mulighed for at prøve sig selv af i en professionel ramme.

 

Har du lyst til at genhøre TOTO-hits som Africa, Hold the Line og Rosanna, så kig forbi Smallefestivalen fredag 3/9 kl. 16.30.

Her vil TOTO-Jam gøre sit til, at du får 1 time i nostalgiens og TOTO´s musikunivers.

 

TOTO-Jam består af:

Ole Viinberg - sang

Sine Ringblom - sang

Maria Ringblom - sang

Brian Svensker  - sang

Jørgen Mulle Mogensen - bas

Karsten Arvidsen - percussion

Kasper Viinberg - trommer

Kim Jeppesen - guitar

Finn Andersen - keyboards

Lars Sørensen - keyboards

 

 

Folk Friends

 FOLK FRIENDS

 

Musikken swinger og kommer godt afsted i selskab emd den vestjyske duo FOLK FRIENDS.


Svend Erik Larsen og Hans Jørgen Husted mestrer alt fra stille irske ballader til rock, der rykker. Der er sange at synge med på - og sange at lytte til. I den imponerende musikalske baggage er der masser af folk-musik fra Irland og Skotland - for slet ikke at glemme folkemusikkens danske klassikere.

På en aften med FOLKFRIENDS er der dømt fællessang og noget at skråle med på fra Løvernes og John Mogensens evig- grønne sangskat. Og skulle man få en ubændig lyst til at udtrykke sig i dans, kan det også lade sig gøre. FOLKFRIENDS spiller til det hele, også når piger danser med drenge.

 

Surf in stereo
SURF IN STEREO
 

Jazz, nu med rock attitude!
Kom og dans til indie-surf spillet af flotte fyre, sid ned og lyt til velskrevne ballader. Hele spektret vil blive brugt når Surf in Stereo går på scenen, og surfer alle med på en musikalsk rejse til Ønskeøen, hvor alt kan ske.

Surf in Stereo er et nyt opstartet Surf-jazz orkester fra oktober 2008, der bliver det nyeste friske pust på den danske jazz scene. Trods den lave gennemsnits...alder på 20, ligger Surf in Stereo et højt niveau både i kompositoriske evner og teknisk kunnen. Selvom instrumenteringen er traditionel, er musikken langt fra gammelt støvet traditionel jazz. Musikken indeholder rytmiske og harmoniske elementer fra beskidt surf, indie-rock med nosser, fløde pop og latin. Endvidere er Surf in Stereo vinder af Jazz Danmarks Ung Jazz konkurrence 2009

Orkestret består af Michael Vitus Østergård(Trommer), Jonathan Bremerskov Roemer(Kontrabas) og Kasper Ejlerskov Leonhardt(Guitar). Orkestrets medlemmer kommer fra forskellige musikalske baggrunde, alt fra rock til jazz til klassisk, som alt sammen gør, at Surf in Stereo’s musik er en velfungerende smeltedigle af det mere traditionelle blandet med atypiske

 

 

Thee attacks
 THEE ATTACKS

Juni 2009 færdigjorde Thee Attacks 3 ugers optagelser til deres debut album i TOE RAG STUDIOS i London, med grammyvindende LIAM WATSON som producer. Watson har produceret albums for så prominente navne som THE WHITE STRIPES og THE KILLS, DATSUNS, SUPERGRASS mfl.

Efter lang tids flirteri satte de fire unge herrer fra Thee Attacks i december deres signaturer på en pladekontrakt med Crunchy Frog. Band har kun 3 år på bagen, og medlemmerne er 19-22 år gamle, men dette til trods har de allerede skabt ringe i vandet både i ind- og udland.

Thee Attacks spiller rock’n’roll med rødder i 60’ernes overflødighedshorn af cool inspirationer fra USA og UK – filtreret, fordøjet og fortolket af 4 knægte fra Aalborg. Og resultatet er en så vital cocktail af livsbekræftende kick ass teen beat at David Fricke fra Rolling Stone Magazine har erklæret, at det efter hans mening var den bedste koncert på SPOT 2009 (selvom Thee Attacks faktisk spillede i Aalborg-teltet, og ikke som del af det egentlige program).

 

 
Dokketahl dixen
DOKKEDAL/DIXEN
 

Dokkedal/Dixen er en dj duo langt udover det sædvanlige. Duoen består af Simon Dokkedal (Dj LeBon), kendt fra Den Sorte Skole samt diverse københavnske natklubber og Anders Dixen (DixOne) der har en fortid som producer i det danske hip hop miljø, bl.a. for folk som Organiseret Riminalitet og Khal Allan.

Live spiller de et Mash-up på 2 gange pladespillere, MPC, effekt maskiner og computere. Et DJ set med en blanding af egne produktioner og kendte numre blandet sammen og klippet op på alle tænkelige måder. Fra Hip hop og breakbeats til Bollywood og pop og videre til Dancehall og Dubstep, ingen genrer og ingen regler for hvad der må klippes i og leges med er mantraet for de 2 superhelte. Forvent erotisk aerobic, soul i sokkerne og masser af bas fra Dokkedal/Dixen.

 

 

Mette
METTE NYGAARD MIKKELSEN

22 årige Mette Mikkelsen er oprindeligt vestjyde men nu bosiddende i København hvor hun læser musikvidenskab. Mette har altid sunget og spillet meget men er først begyndt at komponere egne sange det seneste år. Sangene handler om Mettes egen verden og de iagttagelser hun gør sig fra andres, om øjeblikke, stemninger og de lidt større ting. Genren bevæger sig i pop med inspiration fra folk og country, hvor de helt store inspirationskilder er navne som Martha Wainwright, Eels, Rufus Wainwright og Bon Iver.  Mette har endnu ikke udgivet noget, men hendes sange kan høres på www.myspace.com/mettenygaardmikkelsen www.facebook.com

 

 

  
THE JAZZCATS

 

The JazzCats. Ja!! Vi måtte jo komme med en forfriskende hjertevarm og rå-swingende kvintet med focus på den herlige ældre swingmusik med motto hentet “Over there”. YES WE CAN.

The JazzCats er sammensat af modne musikere, som har været hele møllen rundt i toppen af dansk jazzmusik. Repertoriet er bl.a., en perlerække af komponisterne Hoagy Carmichael, Cole Porter, Duke Ellington, Fats Waller, Oscar Pettiford, Neal Hefty og G og I Gershwin osv.

 

The JazzCats består af   musikerne:
Tage “Shorty” Pedersen trombone
Brian K. Svendsen  alt- tenorsax
Gert Jacobsen piano/voc.
Nicolas Kock kontrabas
Wiegandt Milo trommer/voc.

 

Nabiha
NABIHA


NABIHA Bensouda er den fødte artist og performer, og er nu klar med førstesinglen ”Deep Sleep” fra sit kommende soloalbum. ”Deep Sleep” er en sang med et vanvittigt stærkt hook, og den handler om ”bare at ville sove”. C-stykket er en godnatsang fra Mali, som NABIHAs mor altid sang for hende, da hun var lille. Teksten i godnatsangen er et mix af afrikansk og fransk, og den fik altid NABIHA til at falde i søvn.

NABIHA har danske ...og nordvestafrikanske rødder (Gambia, Mali og Marokko), og er født og opvokset i København som det ældste barn i en søskendeflok på syv. NABIHA voksede op med diskomusik og soul og forelskede sig desuden som 5-årig i reggae. Senere faldt kærligheden på rockmusik, R’n’B og elektronisk musik, så NABIHA har været omkring de fleste genrer og har nu udviklet sin helt egen stil, som forstærkes af hendes sublime og særegne vokal. Hun besidder en energi og attitude, som tryllebinder lytteren af hendes musik på eventyrlig vis.

NABIHA har gennem det sidste års tid arbejdet intenst på det kommende album sammen med den svenske producer og sangskriver Carl Ryden. Numrene på albummet er inspireret af pop, urban og elektronisk musik, og produktionen er på internationalt topplan sjældent set for en artist ud af Danmark.

Carl og NABIHA har skrevet og produceret alle sangene på albummet i samarbejde med fantastiske sangskrivere, så som Nina Woodford (James Morrison feat. Nelly Furtado, Kylie, Leona Lewis, Sophie Ellis Bextor, Christina Milan) og Cozi Costi (Holly Valence, Jameriquai, Booty Luv, Alex Gaudino, Sunfreakz). Også Chanelle Gstettenbauer (Terri Walker) har haft en finger med i spillet på det kommende album. Allerede under deres første writing session skrev Nabiha og Carl nummeret The Enemy, som givetvis bliver albummets anden singleudspil. Albummet forventes at blive udgivet i Danmark den 1. februar 2010. 

 

 

One eyed mule
ONE EYED MULED

Det folk-rockende mulddyr One-Eyed Mule er levende bevis på, at man ikke behøver at have amerikansk blod i årene for at gøre sig bemærket på den efterhånden trænge americana scene.
Med særegne instrumenter som trædeorgel, jødeharpe, banjo, sav og mundharpe træder One-Eyed Mule ind på scenen og mixer de traditionsbundne instrumenter sammen med elektrisk knitrende guitarer, pulserende trommerytmer og en hårdt pumpende kontrabas, så bandet til trods for den genremæssige smeltedigel først og fremmest er sig selv.

Bandet har eksisteret i seks år og har indtil videre to albums på bagen. I 2006 udgav de albummet “Hobo in the Land of Love”, som lydmæssigt bevæger sig i det country folkede hjørne af americana genren. I 2008 kom opfølgeren “From the Beats to the Bible”, hvor udtrykket blev mere rocket a la dronende psykedelisk garage-folk/blues.

Nu er bandet i gang med at lægge sidste hånd på deres tredje studiealbum, hvor der skrues ned for det elektriske til fordel for en mere varm akustisk lyd. Pladen er indspillet live på 3 dage i en svensk ødegård.

 

Bandet blev stiftet af de to sangskrivere Uffe Ipsen og Rasmus Dall, der inden da havde spillet amerikansk rootsmusik på gader, stræder, barer og cafeer. Man kommer da heller ikke uden om, at bandets helt store force ligger i deres energiske og udadvendte live performances, hvor publikum rives med i en rus af mulddyrske beats og Rasmus Dalls karakteristiske sangstemme. One-Eyed Mule opsummeres måske bedst ved forsanger Rasmus Dalls egne ord, da han til et amerikansk musikmagasin skulle forklare bandets stil. ”The lyrics are country/folk, the feelin’ is bluesy and the energy is rocky!”

 

 

Rufus spencer
RUFUS SPENCER

Det nordjyske band Rufus Spencer spiller amerikansk inspireret folk-rock, der trækker linier fra The Band og Neil Young til moderne tiders Band of Horses og Ryan Adams.

Med en gennemsnitsalder på 20 år har de unge drenge allerede vundet Rock Nord Prisen på Nibe Festival i 2009, varmet op for The Broken Beats og CODY og haft deres musik P3.

www.myspace.com/rufusspencer

 

 

Black city
BLACK CITY
 

 

Det danske rockband Black City udgav i februar 2010 debutsinglen "Summertime", som har placeret sig fint på radiobølgerne. Bandet har nu landet en kontrakt ved Universal Music, der udgiver deres album 3. maj.

Producer Frederik Thaae (A Kid Hereafter) siger om gruppen, at "Black City er rock i sin reneste form uden navlepilleri eller musikalske tudefjæs, hvilket har født det mest kontante og vellydende album, jeg har været med til..."

bottom_logo

Midtfolk MoorJazz Rytmisk musik Blues 21:21
Bliv Medlem mySpace mySpace Facebook